Røverhistorier og beretninger

Forløb i juni 2024

Røverhistorier og fængslende beretninger fra Hedensted Kommune danner rammen om dette forløb.
Historierne fortælles af dygtige eksperter og formidlere, mens vi bevæger os rundt på udvalgte steder. Efter hvert oplæg vil vi lave aktiviteter, der tager udgangspunkt i litteratur, der deler fælles træk med de historier, vi har hørt.

Hvem kan deltage?

Pensionister, efterlønnere og førtidspensionister kan deltage. Det er først til mølle, da der er plads til max 10 deltagere.
Man skal være mobil og selvhjulpen for at kunne deltage.
Man skal selv stå for transport, men vi vil kunne være behjælpelige med at finde samkørselsmuligheder.

Pris

Det er gratis at deltage.

Dato, tidspunkt og lokationer

Torsdag 6.6., kl. 10.00 – 12.00. Hvor: Glud Museum
Torsdag 13.6., kl. 10.00 – 12.00. Hvor: Bjerre Arrest
Torsdag 20.6., kl. 10.00 – 12.00. Hvor: Hjortsvang Museum
Torsdag 27.6., kl. 14.00 – 16.00. Hvor: Staksrode Skov

Bemærk: Når man tilmelder sig, tilmelder man sig hele forløbet. Det vil sige alle fire gange.

Arrangementsbeskrivelse

Tidspunkt: Torsdag 6.6., kl. 10.00 – 12.00.
Hvor: Glud Museum
Vi skal blandt andet høre om Søren Knudsen, manden bag Glud Museum og hans bolig Hildesheim. Vi kommer også til at høre røverhistorier fra dagligdagen i et stuehus i slutningen af 1600-tallet og en stor gård i starten af 1900-tallet.

Tidspunkt: Torsdag 13.6., kl. 10.00 – 12.00.
Hvor: Bjerre Arrest
Jan Simris vil fortælle anekdoter om fængselslivet i Bjerre Arrest.

Tidspunkt: Torsdag 20.6., kl. 10.00 – 12.00.
Hvor: Hjortsvang Museum
Martin Holm vil fortælle røverhistorier med udgangspunkt i Hjortsvang Museum. Efterfølgende nyder vi en omgang kaffe og kage.

Tidspunkt: Torsdag 27.6., kl. 14.00 – 16.00.
Hvor: Staksrode Skov
Bernt Kramer vil fortælle om røverborgen i Staksrode Skov.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig via linket her nedenfor eller hos Mette Marie Bergsøe på: 51723833 eller mail: mette.bergsoe@hedensted.dk

Tilmeldingsfrist

Den: 31.05.24.
Ved tilmelding sendes detaljer om mødesteder m.m.

Arrangører

Det er Folkebiblioteket i Hedensted Kommune, Sundhedshuset og Pensionisthøjskolen, der i samarbejde skaber og faciliterer forløbet.