Irlands Historie
Mandag den 30. marts 2026
”Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik - en fortælling om kamp for kultur og overlevelse”
For at forstå irernes særegne mentalitet og kultur bliver man nødt til at have et kendskab til Irlands historie. Foredraget ”Irlands historie fra istid til moderne, liberal republik” giver et godt overblik over de vigtigste epoker i Irlands historie og de mange enestående gejstlige, politikere og martyrer, som betyder så meget for irerne og deres selvforståelse. Den inspirerende fortælling går fra de spirituelle stenalderfolk ved Bru Na Boinne (Newgrange) over kelterne og St. Patrick samt vikingernes opbygning af havnebyerne i Irland. Herefter skifter historien til englændernes 800 års besættelse og kolonisering af Irland med irernes utallige oprør frem til Irlands selvstændighed og opbygning af nutidens moderne republik. Det lærerige og underholdende foredrag varer ca. 2 timer og ledsages af illustrationer og fotos på stor skærm, som understøtter fortællingen.
Ved: Claus R. Hebor, cand. mag. & Irlandsekspert
Pris: 40 kr.
Tid: Mandag den 30. marts 2026, kl. 14.00 til 16.30
Adresse: Kirkegade 15, 8722 Hedensted