"Når tiden bliver dyrebar"
Onsdag den 18. november 2026
Døden er noget, vi alle ved kommer — og alligevel noget, vi sjældent taler om.
Vi udskyder samtalen, måske fordi vi ikke vil gøre vores kære kede af det, eller vi ikke vil være til besvær.
Det kan også være det føles for tungt, for skræmmende — eller fordi vi tænker, at der stadig er masser af tid.
Men netop derfor bliver døden ofte noget, vi står alene med, når den nærmer sig.
I dette nærværende og tankevækkende foredrag inviterer sognepræst Helene Hay til at tage hul på den samtale, vi alle før eller siden får brug for:
Hvordan ønsker du, at din sidste tid skal være?
Hvordan vil du gerne tages afsked med?
Og hvordan kan vi hjælpe hinanden med at finde ro og klarhed – mens vi stadig har tiden til det?
Med varme, humor og erfaring fra mange møder med livet og døden deler Helene Hay sine refleksioner og giver inspiration til, hvordan vi kan tale åbent om det svære – og måske opdage, at samtalen om døden faktisk handler om at leve.
Ved Sognepræst Helene Hay
Pris: 80 kr.
Tid: Onsdag den 18. november 2026, kl. 14.00 til 16.30
Adresse: Kirkegade 15, 8722 Hedensted