Foreningsforum 2025
Foreningsforum er for bestyrelser og andre frivillige i lokalråd, kulturforeninger og folkeoplysende foreninger i Hedensted Kommune. Her kan du få inspiration til, hvordan I kan udvikle jeres forening samt høre hvordan andre gør.
Udvikling, videndeling og samarbejde på tværs - lyder det som noget for dig? Så skal du tilmelde dig Foreningsforum!
Hedensted Kommunes Landdistriktsråd, Fritidsudvalg samt Kultur- & Fritidsafdeling vil, i samarbejde med DGI, som noget nyt gerne invitere jer alle til Foreningsforum. Det bliver en dag med fokus på udvikling af vores foreningsliv. Her skal vi sammen blive klogere på de udfordringer og løsninger der findes, og som vi kan benytte os af.
Vi ved, at jeres tid er dyrebar og derfor har vi sammen med DGI og lokale foreninger lagt os i selen for at sammensætte et spændende program ud fra de tilbagemeldinger, vi har fået fra jer på vores spørgeskema tilbage i januar.
Hvem kan deltage i Foreningsforum?
Foreningsforum er for bestyrelser og andre frivillige i lokalråd, kulturforeninger og folkeoplysende foreninger i Hedensted Kommune.
Dagens program
Kl. 09.00 - 09.30 - Fælles velkomst
Kl. 09.30 - 11.00 - Workshoprunde 1
Kl. 11.05 - 12.00 - Skab samarbejde i lokalområderne
Kl. 12.00 - 12.40 - Frokost
Kl. 12.45 - 14.15 - Workshoprunde 2
Kl. 14.15 - 15.00 - Tapas kagebord og live hyggemusik
Præsentation af dagens workshops
Workshoprunde 1 (formiddag)
Livsfaser har stor betydning for valget af fritidsaktiviteter
Din alder er ikke så vigtig – men det er den livsfase, du er kommet til. Den afslører nemlig dine valg og giver vigtig indsigt i dine motiver og forudsætninger for at være aktiv og frivillig.
Få indsigt i de enkelte livsfaser og inspiration til hvordan foreningen kan benytte viden om livsfaser til at rekruttere, kommunikere og udbyde aktiviteter.
Gør frivilligheden synlig i din forening
Får din forening skabt synlighed omkring det frivillige arbejde, bliver det lettere at finde nye frivillige – og samtidig anerkendes de frivillige, som allerede er i gang.
På workshoppen får du inspiration til, hvordan I;
- får synliggjort de mange frivillige, som allerede er i foreningen
- skaber en positiv fortælling om frivilligheden
- kommunikerer til de nye typer af potentielt frivillige
Foreningslivet i forandring
Samfundstendenserne er i forandring og foreninger må tilpasse sig, så de stadig fremstår som attraktive fritidstilbud. På workshoppen får du konkrete input, der ruster foreningen til fremtiden. Få svaret på, hvordan foreningen kan;
- Imødekomme kravene til fx digitalisering og bæredygtighed
- Lære af kommercielle aktører på fritidsområdet
- Udnytte viden om den demografiske udvikling i lokalområdet
Kommunikationsplatforme - hvem, hvad, hvor?
Vi har rigtig mange muligheder for at kommunikere med borgere og medlemmer
– fx hjemmeside, Facebook, Instagram og SMS. Men hvad virker bedst – til hvem, hvad og hvor?
Få et overblik over, hvad platformene hver især kan, og hvordan I får det optimale ud af dem.
Det gode generationsskifte i bestyrelsen
Der er kontinuerlig udskiftning blandt de frivillige i en forening – også på bestyrelses-pladserne. Det kan være svært at finde nye kandidater – bl.a. fordi man tit kommer for sent i gang med opgaven.
På workshoppen får du svar på, hvordan man:
- Skaber de bedste forudsætninger for, at nogen har lyst til at lade sig vælge til bestyrelsen
- Får klarhed over, hvilke kompetencer bestyrelsen skal suppleres med
- Finder nye bestyrelsesmedlemmer – og får deres ja!
- Skaber en god onboarding til bestyrelsen og hurtigt får skabt et godt samarbejde
Workshoprunde 2 (eftermiddag)
Vi sætter fokus på de unges trivsel, og hvordan vi fastholder dem i foreningslivet:
- Hvordan styrker man fællesskabet og tager godt imod nye medlemmer, så de får lyst til at komme igen?
- Hvad motiverer de unge til at blive i foreningen og ikke mindst vende tilbage efter efterskole?
På workshoppen dykker vi også ned i resultaterne fra den spritnye ungeprofilundersøgelse for Hedensted Kommune.
Det skal bestyrelsen have styr på
Få helt styr på de områder bestyrelsen har ansvaret for i foreningen.
Hør bl.a. om Forsikringer - Børneattester - Løn og omkostningsgodtgørelse - Kodaafgift - Vedtægter og generalforsamling - GDPR - Brug af billeder
Det gode Facebook-opslag
Der er kamp om pladsen på sociale medier, og for at opnå synlighed kræver det, at man laver indhold, der er fængende og relevant for målgruppen. Men hvordan ser et godt Facebook-opslag egentlig ud?
Bliv klogere på det gode Facebookopslag og få desuden et kort overblik over, hvordan I bedst udnytter de funktioner, Facebook tilbyder, så I kan kommunikere nemt og tydeligt med både nuværende og kommende medlemmer.
Seniorernes frivillige engagement
Gruppen af seniorer er voksende – og de har masser af ressourcer og kompetencer. Foreningen kan få hjælp til løsning af mange opgaver, hvis den forstår at lave et setup, som appellerer til seniorerne.
På workshoppen klæder vi jer på til at skabe opgaver og rammer, der gør det attraktivt, og nemt for seniorer at engagere sig frivilligt i foreningen.
Fundraising – for dig som er ny fundraiser
Workshoppen er for dig, der har ingen eller meget begrænset erfaring med at søge puljer og fonde.
Det kan være udfordrende at navigere i det komplekse fundraisinglandskab med tusindvis af forskellige fonde samt et væld af kommunale og statslige puljer.
På workshoppen får du:
- Forslag til konkrete værktøjer til at strukturere dit fundraisingarbejde
- Tips til hvordan en standardansøgning og et ansøgningsoverblik kan gøre fundraisingarbejdet mere effektivt
- En gennemgang af udvalgte fonde
- En gennemgang af Hedensted Kommunes hjemmeside omkring fundraising, hvor der bl.a. findes ansøgningsskabeloner