Højskolemøde "Julehygge med julefrokost" ved Jeanet og Rune Møller Nielsen
Eftermiddagen byder på kendte melodier fra musicals, danske film, operetter og Grand Prixhits, samt et par fællessange. Alt bundet godt sammen af en god julefrokost.
Eftermiddagen byder på kendte melodier fra musicals, danske film, operetter og Grand Prixhits, samt et par fællessange. Glæd dig til numre fra bl.a. Sommer i Tyrol, Phantom of the Opera, Forelsket i København, og Mød mig på Cassiopeia. Sangerparret Jeanet og Rune Møller Nielsen fra Hjørring har stor erfaring og synger ved alt fra seniorklubber til store koncerter. Jeanet er sopran og uddannet kirkesanger, mens Rune er tenorbaryton og kirkesanger. De akkompagneres af pianist Lene Rom Frederiksen, uddannet fra Nordjysk Musikkonservatorium og organist i Vrejlev Kirke. Deres repertoire byder på både smil, tårer og fællessang, alt sammen kædet sammen af historien om deres kærlighed gennem musikken.