Virksomhedsbesøg ved Nilan A/S
Fredag den 8. maj 2026
Nilan A/S blev grundlagt i 1974 af Jørn Nielsen og Torben Andersen i Vejle og har siden udviklet sig til en førende producent af ventilationsanlæg og varmepumper. Med fokus på kvalitet, energieffektivitet og innovativ teknologi har virksomheden gennem årene udvidet både produktsortiment og fysiske rammer. Efter den oprindelige etablering i Vejle flyttede Nilan A/S til Hedensted, hvor virksomheden har gennemført flere udvidelser – senest med færdiggørelsen af et større byggeri i 2021.
For nylig har Nilan A/S taget endnu et skridt i at fremtidssikre virksomheden. De har overtaget to nabobygninger på Danmarksvej, i alt ca. 600 m², som skal understøtte den fortsatte udvikling og voksende aktivitet.
I dag beskæftiger Nilan A/S omkring 160 medarbejdere på hovedadressen i Hedensted samt yderligere 65 medarbejdere i danske og europæiske datterselskaber. Med en stærk position på markedet og et klart blik på fremtidens energi- og ventilationsløsninger er Nilan A/S fortsat en betydningsfuld lokal og international aktør.
Adressen er: Nilanvej 2, 8722 Hedensted- vi mødes ved indgangen til administrationsbygningen
Besøgsdato: Fredag den 8. maj 2026
Mødetid: kl. 9.20
Arrangementet: starter kl. 9.30
Pris: Gratis
Maks deltagerantal: 20 deltagere
Tilmeldingsfrist: den 4. maj 2026