Tur 14: Nørgaards Højskole UDSOLGT

1 uges ophold den 4.-10. september 2022

Velkommen til en forrygende uge med klassisk højskole på Nørgaards Højskole. Vi har forberedt en uge fyldt med et spændende og varierende program, hvor du kommer til at deltage på skønne udflugter, morgensamlinger, spændende foredrag, studiekredse, masser af fællesskab, humør og højskolesang.

Nørgaards Højskole er oprettet af ægteparret Arne og Johanne Nørgaard i 1955. Den første skole var placeret i Hadsten, men pga. pladsmangel til de mange elever byggede man en helt ny skole i Bjerringbro i 1972. Skolen i Bjerringbro er udbygget i flere etaper, så i dag har Nørgaards Højskole mange moderne og skønne faciliteter fordelt på mere end 10.000 m2.

Nørgaards Højskole er i dag en af landets største folkehøjskole og afholder højskolekurser året rundt.

Læs meget mere om højskolen på www.nrgaard.dk.

Nørgaards Højskole ligger centralt i byen Bjerringbro, der med sine ca. 8.500 indbyggere er den næststørste by i Viborg Kommune. Der har været liv omkring Bjerringbro i mange
tusind år, men byen fik først sit nuværende navn, da mølleren Mogens Christensen fra Bjerring byggede den første bro over Gudenåen i 1838. Åen løber midt igennem Bjerringbro. Officielt er Bjerringbro fra 1863, som er årstallet, hvor jernbanestationen blev indviet, så i 2013 blev der afholdt 150 års byjubilæum. I dag er Bjerringbro primært verdenskendt som hjemby for en af landets største virksomheder Grundfoss, og selvfølgelig for byens ligahåndboldhold BSH Bjerringbro/Silkeborg.

Program

Rejsefakta 

Pris pr. person: 4.750 kr. (indkvartering i dobbeltværelse med delt bad og toilet med et andet værelse)

Enkeltværelse med delt bad og toilet med et andet værelse + 400 kr.

Dobbeltværelse med eget bad og toilet (gebyret deles af to personer) + 400 kr.

Enkeltværelse med eget bad og toilet + 600 kr.

Prisen inkluderer

  • Bustransport tur/retur
  • Kost og logi
  • Udflugter
  • Alle kurser
  • Undervisning
  • Undervisningsmateriale
  • Entré

Tilmelding

Højskoleopholdet er udsolgt

Ønsker du at komme på venteliste kan du kontakte højskolen på 8668 2300