Tur 4: VLTJ og B&O Museet
1-dags bustur den 4. juni 2025

På denne endagstur kører vi en tur med det velkendte tog, VLTJ. Derudover besøger vi B&O Museet i Struer. Der køres mod vest og undervejs finder vi et sted, hvor vi får kaffe og rundstykke ved bussen. Vi kører herefter til Vemb Station, hvor vi hopper ombord på det velkendte tog, VLTJ. Vi har lejet hele toget til vores gæster. Vi sætter os til rette og nyder turen på Lemvigbanen, der blev grundlagt i 1879. Turen bringer os forbi trinbrættet Victoria Street Station i Vejlby, men også gennem det barske Vestjyske landskab og over tangen til endestationen i Thyborøn. Frokosten spiser vi på Restaurant Mallemukken, som er en restaurant med historiske rødder i Thyborøn. Spisestedet er kendt for de 2 ikoniske både med bunden i vejret. Efter frokost fortsætter turen gennem byerne Rom og Paris til Struer, hvor vi skal på guidet tur på B&O Museet. I en prismeformet udstillingsbygning med to lyse underjordiske etager, bliver den enestående historie om industrieventyret i Struer fortalt. Her besøger vi også forfatteren Johannes Buchholtz’ hus som er en kronjuvel i Struer Museums samling. Den smukke og særprægede villa fra 1911 er velbevaret, fra da Olga Buchholtz døde i 1957. Under besøget nyder vi Olgas whiskylagkage samt kaffe/the i Café Olga. Efter et spændende besøg køres mod vores hjembyer.
Program
Klik her for at se det spændende program for turen til VLTJ og B&O Museet
Rejsefakta
Pris
Pris pr person 735 kr.
Prisen inkluderer
- Bustransport
- Kaffe med smurt rundstykke
- Togtur med VLTJ
- Frokostbuffet
- Entré til B&O Museet
- Eftermiddagskaffe med lagkage
Tilmelding
Der bliver åbnet for online tilmelding torsdag den 9. januar 2025 kl. 9.00 -først til mølle
OBS der kører to busser med opsamling i Øst og Vest